Ole Kjær Psykoterapeut MPF 

Det er aldrig for sent at bede om hjælp

Anbefaling af Ole

Den første i juni 2021 startede mine samtaler med Ole igennem Tuba. Den tredje i maj 2022 var min sidste samtale med Ole ved Tuba. Alt i alt havde Ole og jeg 18 samtaler sammen

Det har været noget af en rejse Ole og jeg har været igennem.

Da jeg startede ved Ole, var jeg deprimeret og jeg var på antidepressive. Jeg var konflikt sky, jeg tvivlede meget på mig selv, og så var jeg meget pessimistisk. Jeg tænkte mest i ”worst case scenario” for ikke at skuffe mig selv, fx i forhold til eksaminer. Her gik jeg mest efter et 02, da jeg ikke ville skuffe mig selv. Alligevel var jeg ikke glad på mine egne vejene hvis jeg for eksempel fik 10. Jeg tænkte altid ”det kunne alle have fået”. Sådan har min mentalitet været i så lang tid som jeg husker. Efter at have snakket med Ole har jeg kunnet se at jeg faktisk har gjort et godt stykke arbejde i forhold til min uddannelse. Jeg kan faktisk være stolt af mig selv, og jeg er stolt af mig selv!

Da jeg så begyndte at snakke med Ole, begyndte mit syn på mig selv at ændre sig, jeg begyndte at se på de bedrifter jeg havde lavet igennem mit liv med nogle andre øjne. Jeg blev mere og mere overrasket af mig selv, og meget mere glad for den person jeg er og jeg blev også mere selvsikker.

En af de ting som har plaget mig, er at jeg ikke kunne huske ret mange ting fra min barndom. Min barndom har ikke været den mest givende eller omsorgsfulde af slagsen. Dette har også efterladt nogle traumer, som Ole har hjulpet mig med at komme igennem. Han har også hjulpet mig med at se mig selv i et andet lys end jeg gjorde førhen. Han har hjulpet mig med at blive mere selvsikker, han har også hjulpet med at stole på mig selv og de valg jeg tager. Jeg tør at stille krav til de mennesker der er omkring mig, frem for at gøre ting jeg ikke har lyst til.  

Ole har hjulpet mig med at grave nogle minder frem fra min barndom som faktisk har været behagelige, hvilket jeg ikke havde regnet med. Han har også hjulpet mig med at finde minder fra min barndom som var en form for holdepunkt. For eksempel min farmor og farfar. Når jeg var ved dem, var jeg i en form for helle, jeg kunne ånde ud, slappe af og lade min energi op. Frem for at skulle være sammen med mine forældre hvor man altid skulle være varsom for ikke at gøre noget forkert. 

Ole spurgte mig på et tidspunkt om jeg kunne huske hvordan jeg lærte at cykle. Det kunne jeg ikke svare på da jeg ikke kunne huske noget omkring det overhovedet. Det i sig selv var jeg virkelig overrasket over da jeg ikke havde tænkt på det før, jeg var målløs over at jeg ikke kunne huske noget så banalt som at lære at cykle. Her fik jeg en øjenåbner for hvordan jeg på en eller anden måde har afskærmet mig selv fra de minder jeg havde i min barndom.

Inden jeg startede ved Tuba havde jeg meget svært med at finde de rigtige ord til det jeg prøvede at sige. Jeg var utroligt konflikt sky da jeg i min fortid aldrig fik lov til at ytre mig i det omfang jeg havde brug for. Ole fik mig virkelig til at tænke og hjalp mig med at finde de rigtige ord når jeg ikke vidste hvordan jeg skulle forklare mig.

Af de 18 samtaler Ole og jeg har haft, har jeg på intet tidspunkt haft følelsen af at jeg ikke fik noget ud af den enkelte samtale, eller at jeg ikke er blevet hørt. Jeg har kun gode ting at sige om Ole og de teknikker han bruger når man snakker med ham. Jeg er næsten altid kommet derfra med en ”Aha” oplevelse, en form for tilfredshed og afslappethed. Jeg har virkelig nydt mine samtaler med Ole, Det var også meget vemodigt da vi afsluttede vores samtaler. Dog har jeg det også rart. Jeg føler at jeg fik alt hvad der var muligt at få ud af de samtaler.

Jeg er virkelig glad for de måder Ole har taklet mig på, han har virkeligt sat sig ind i den person jeg er.

Jeg har følt at jeg nærmest var den eneste person der gik ved ham, fordi han altid kunne huske hvad vi havde snakket om, flere samtaler forinden. Nogle gange bragte han også ting op som jeg ikke selv kunne huske at vi havde snakket om.